SRAM MTB DU 4. afd.

87 deltagere trodsede sne, is og kulde i dag. Ruten blev lige en tand ekstra “spændende” og teknisk pga is diverse steder på ruten, men der forlød heldigvis ikke om nogle alvorlige styrt i dag.

Dagens overall vindere blev: Kristine Nørgaard og Kasper Overgaard

Tak til ALOT for dagens arrangement og forplejning m. go’ kage og tiltrængt varm kakako/kaffe i kulden.

Vi ses igen til finalen, som arrangeres af WATeam søndag d. 4. marts 2012 (NB! ruten flyttes til Store Dyrehave (sydøst for Hillerød) – nærmere info følger snarest)

Indsigelser til dagens resultater kan sendes til xracedirector (at) gmail.com.

Der er friske billeder både fra i dag og tidligere afdelinger.

SRAM MTB DU 4. afd.: GERIMAX® Daglig Energi

Ekstra goodie i morgen til de første 50 deltagere, som kommer og skriver sig en lodtrækningsseddel:


1 æske Gerimax Daglig Energi 30 stk

GERIMAX® Daglig Energi indeholder fuld dagsdosis af vigtige vitaminer og mineraler, antioxidanterne C og E-vitamin samt ginseng med dokumenteret effekt. Denne optimale kombination er specielt udviklet for at opnå en positiv indvirkning på både den fysiske og psykiske ydeevne, modvirke træthed og tilføre kroppen ny energi. Gerimax® Daglig Energi sørger for at energiniveauet holder sig stabilt og højt gennem hele dagen!

SRAM MTB DU: Mens vi venter på resultaterne for 3. afd.

Sikke en dag! Udmeldingen om rutens tilstand i sidste uge var tonserrute, men det lavede ugens/dagens regnvejr da i den grad om på.

Det var en hård dag på kontoret for de ca. 150 fremmødte – både for deltagere og deres cykler. Imponerende at se hvordan alle kæmpede sig igennem mudder- og vandmasserne – her kan Mandehørm vist godt gå hjem (sagt med blink i øjet og stor respekt for et genialt koncept), ej okay, der var ikke øl undervejs i dag ;-)

Fedt at så mange trodsede vandmasserne fra oven og mødte op.

Tak til Ganløse Tri-Center for dagens arrangement – håber deltagerne nåede et smut forbi Kleine’s café og få tanket op inden hjemturen.

Dagens overall vindere blev: Annika Langvad og Michael Mynster

Næste afdeling arrangeres af ALOT – søndag d. 29. januar 2012

SRAM MTB DU – Resultater 2. afd.

177 deltagere registreret til dagens afdeling af SRAM MTB Duathlon i Blovstrød.

Vejret viste sig fra sin gode side med tørvejr og en knap så tung rute, som vi ellers har set tidligere år på dette tidspunkt.

Team Turbo Turtle stod for dagens arrangement, og vi vil videresende ros fra deltagere til Turtlerne for go’ rute og opmærkning – der var på enkelte mere tekniske steder på MTB-ruten mulighed for at vælge Mus- el. Mandevejen (det vides ikke helt præcist, hvor mange mus, der stillede op i dag ;-) )

Efter dagens race var der kage i stride strømme, samt gløgg og kaffe til deltagerne.

Overall resultater for dagens afdeling:

Damer:

1. Annika Langvad, HMTBK

2. Carol Rasmussen, HMBTK SRAM

3. Kristine Nørgaard

Herrer:

1. Eskild Ebbesen, Danmarks Rocenter

2. Morten Jørgensen, Danmarks Rocenter

3. Kasper Overgaard, DMK SRAM

- flere resultater

Evt. indsigelser til resultater skal afgives senest onsdag kl 12 til mail.

Billeder

Har du taget billeder til dagens afdeling, så send os et link.

Første sæt billeder er “landet”.

Ekstra lodtrækningspræmier

I anledning af julen er Xevents kommet i gavehumør og har trukket lod om deltagerpladser til næste afdeling af øvrige Xevents-stævner i vintersæsonen – følgende er udtrukket:

T-Bikes CX-Cup d. 26/12-2011

Line Alleslev Larsen, frb-adventure.dk

Thomas Prehn, Herlev Tri og Motion

Tine Vogt, DMK SRAM

Morten Laustsen, DMK SRAM

Karl Johan Dittmer, HGATM

Peak Physique ForårsFit d. 31/12-2011

Hanne Jørgensen, Hareskovens Triathlon Klub

Morten Duelund, mortenduelund.dk

Michael Otto Nielsen, ALOT

Anne Holm, Team Hustler – Rock Shox

Tom Hansen, TRI4

- vinderne kontaktes direkte på mail.

Vigtig info omkring SRAM MTB duathlon afdeling 2.

Ny starttid

Pga. anden aktivitet i skoven har vi først tilladelse til at starte kl. 12. i Blovstrød. Dvs. registrering, info osv. er ændret i forhold til den nye starttid. Se info omkring 2. afdeling her.
Lodtrækningspræmier

Pga. den store forskel på første og sidste deltager og fordi det hele foregår udenfor, har vi valgt at trække de heldige vindere af lodtrækningspræmierne under racet. Så efter man er kommet i mål, kan man se, om man har vundet.

Hvis du vil være med i lodtrækningen, så kig forbi ved registreringen og udfyld en kupon – senest 15 min. før start.
Rutevisning

Der vil være rutevisning søndag den 4. december kl. 10. Vi mødes ved stævneområdet og kører omgangen så alle kan være med.
Praktisk info

Da stævnet foregår i skoven, er der IKKE omklædning, bad eller toiletter. Husk derfor varmt skiftetøj til før og efter stævnet. Kort over stævneområdet og ruten ligger på hjemmesiden.

Glæder os til at se jer til en hyggelig og lidt hård dag i skoven:)
Xevents.dk & Team Turbo Turtles